“Vi fisker ikke med noget mindre end 85mm’er”.

Sådan lyder det stålfast fra Johnny Krog om garnstørrelserne han og hans kollegaer fisker med på Langø på Lolland. De store masker sørger for, at det kun er de største torsk, som går i nettet, mens de små svømmer igennem. Johnny Krog og de andre fiskere på Langø er medlemmer af Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, FSK. Det skånsomme fiskeri er efterhånden blevet en del af brandingen af fiskeriet på Langø, og det er nødvendigt med en ny fortælling om det danske kystfiskeri, hvis det skal reddes.

​

“Da vi købte det nye skib og lagde kvoten sammen med det gamle, havde vi 100 tons. Nu har de jo snart skåret os så meget, at vi kun har 60 ton i år,” fortæller en ærgerlig Johnny Krog om udviklingen, siden han for syv år siden købte nyt skib. Og de faldende kvoter har store konsekvenser for små fiskere som Johnny Krog.

​

“Det er det, der ikke er så smart ved det. Man låner penge til at købe kvote, for så regner man med, at man har penge til at betale sine renter og afdrag. Så skærer de ned på kvoten, og så er der kun renter og afdrag tilbage, der er ikke noget kvote tilbage.” 

​

Om lejen på 3,5-4 kroner kiloet af fiskekvoter på torsk, som hvert år løber op i mellem 200.000 og 250.000 kr. for Johnny Krog, siger han:

 

“Det kan jo godt gå, så længe vi fanger de store torsk til 20-25 kroner. Så kan der godt være fornuft i det.”

​

Johnny Krog sejler langt de fleste dage klokken 3 om natten og er først hjemme igen imellem klokken 5-6 om aftenen, og det skal derfor være mere end blot et arbejde for ham.

 

“Det gør man også kun, fordi det er ens erhverv, men det skal samtidig også være ens hobby. For ellers kun jeg ligge så godt være jord og beton-arbejder og gå og kratte med en skovl et sted og holde fri til middag om fredagen.”

​

Som tingene ser ud nu, kan Johnny Krog godt holde sig oven vande.

​

“Indtil nu kan vi godt leve af det. Men hvis vi skal sættes yderligere ned i kvote, som der er snakket om, og vi skal dele kvote med de mellem 60 og 80.000 sæler, de påstår der er i Østersøen, så er det en anden snak,” siger han og gør opmærksom på, at det ikke kun er fra kvoter og sæler, at kystfiskeriet er truet.

​

“Men sæler og kvoter er ikke det værste af det. Fiskerne har nemlig ikke kunnet låne penge i mange år, fordi fiskeribanken har været under afvikling, så da vi byggede nyt skib, måtte vi låne alle pengene i den almindelige bank og det er altså en helt anden rente”

​

En drøm om at fiske

Johnny Krog havde aldrig regnet med, at han skulle lave andet end at fiske.

​

“Jeg havde regnet med, at jeg skulle fiske, til jeg gik på pension,” men de senere års udvikling i fiskerkvoter har vækket en uro i hans fiskerhjerte.

​

“Vi håber jo stadigvæk på, at der sker et mirakel lige pludselig, så vi kan få lov at blive ved med at fiske. Jeg er ikke bange for fiskebestanden, jeg er mere bange for, at kvoterne bliver så små, at det ikke kan lade sig gøre mere,” siger han og fortsætter med en opgivende mine.

 

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

 

​

 

 

“Jeg håber, selvom jeg har angst i den ene halvdel hjernen, så håber jeg på og regner ikke med, at det sker i den anden. Så længe der er vilje og tro, så kan man jo næsten flytte bjerge. Det skal i hvert fald ikke stoppe på grund af, at vi ikke gider arbejde to timer mere om dagen. Det vil vi gerne."

 

på Langø er der fire erhvervsfiskere og 2-3 bierhvervsfiskere. Da Johnny Krog startede for 34 år siden, som 18 årig, var der 10 erhvervsfiskere på Langø, men de fleste er forsvundet i dag. Kvoterne for de fiskere, som forlader erhvervet går til store skibsejere.

​

“Der er nogle store skibsejere, som køber en masse skibe op og dermed en masse kvoter. Der bliver færre og færre af sådan nogle kystnære fartøjer, som os.”

 

Det betyder at fiskere som Johnny Krog er afhængige af hvilken pris, de store fiskere sætter på at leje den fisk, de er nødt til at fange ud over deres kvote for at holde hjulene igang.

 

“Jeg syntes, det var rigtig godt i starten med det nye kvotesystem, og der hed det sig også, at man maks. kunne købe så og så mange skibe op, men den regel er der nogen, der formår at undgå,”

Johnny Krog er utilfreds med, at der ikke bliver gjort mere for redde hans erhverv, som han og FSK mener ikke skader hverken bestand eller havbund.

 

“Vores politikere, hvis det er op til et valg, så vil de jo gøre alt for at fremhæve og for at beskytte det kystnære fiskeri, men jeg har ikke set, at de har gjort noget for det. Ikke endnu i hvert fald.”

​

Tendensen i antallet af nye fiskere er også klar at se for Johnny Krog.

“Der er kun folk, der stopper i det kystnære fiskeri, der kommer ikke nogen nye til. Det tror jeg simpelthen ikke på."

​

Det er over 10 år siden Langø sidst har fået en ny fisker, og det er er ifølge Johnny Krog også meget svært at starte op og få det til at løbe rundt som ny kystfisker.

​

“Det er svært for os, selvom vi har været i gamet i så mange år, og så kan vi bare forestille os, hvordan det må være for nogen, der lige er nystartede. For man bliver ikke rig af at være fisker, i hvert fald ikke her på Langeø.”

​

i 2013 og 2014 fortæller Johnny Krog at han havde, hvad der svarer til mellem 13.000 kr. og 14.000 kr. udbetalt om måneden, og at han gennemsnitligt brugte 9.500 kr. på skibet med motorerne kørende. Det mener han, at han kun gør, fordi han elsker, det han laver.

 

En kursomlægning

Der er i følge Johnny Krog behov for at lægge kursen om, hvis det kystnære fiskeri skal bevares i Danmark.

​

“Jeg håber på, at der sker et eller andet. Der må da for helvedet være nogen der kan gøre noget for det kystnære fiskeri. Og det kan ikke nytte noget at bare at fiske flere lejede fisk i længere tid ad gangen, for så kører man bare mandskabet træt, og hvor hitter man nogle nye?” Spørger Johnny Krog med frustration i stemmen.

 

Johnny Krog giver et bud på, hvordan man kan komme det kystnære fiskeri til undsætning.

​

“Hvis det skal bevares det kystnære fiskeri, så skal der fastsættes en bestemt mængde for hvor meget de enkelte fiskere kan fange, som de kan leve af.”

Det vil ikke kun komme fiskerne til gavn, mener han. 

​

“Der er mange afledte arbejdspladser af, at der fiskeri i vore lille havn hernede. Der er bl.a. en smed hernede, og det ville virkelig betyde meget for hans omsætning, hvis ikke han skulle lave fiskernes skibe.”

​

Johnny Krog håber på at få bygget et sted på havnen så fiskerne på Langø kan forarbejde og sælge fiskene de fanger lokalt, men også friskt med endagsleverancer til København.

 

“Hvis kystfiskeriet skal bestå skal de kystfiskerne simpelthen brande sig på kvalitet og sige her er det bare frisk, og det er bare knivskarpt, det er ikke nogle fisk som har ligget ovenpå hinanden og er blevet mast i en trawlpose,” siger Johnny Krog.

 

Det har Langøfiskerne også forsøgt at gøre og resultatet er et samarbejde med Fiskerikajen, en delikatesse- og specialvareforretning i København, hvor de leverer friskfanget fisk til.

​

“Inde på Fiskerikajen står der allerede: torsk fra Langø, og det er da noget, som folk går op i,” siger Johnny Krog og minder om vigtigheden af at passe på bestanden ved at fiske skånsomt som de gør på Langø kun med garn, krog og line, som ikke ødelægger havbunden.

​

“Hvis ikke vi passer på de resurser, vi har, så har vi jo ikke mere en dag, og som fisker er du virkelig interesseret i at skåne bestanden og passe på, for det er jo din egen fremtid du ødelægger, hvis du lader være.”