​

I marts måned 1993 opfordrede Danmarks Havfiskeriforening sammen med Dansk Fiskeriforening de danske fiskere til at indstille alt fiskeri. Det var resultatet af en kulmination på den uro, der havde plaget dansk fiskeri siden starten af 1990’erne. Særligt de stadigt dalende fiskekvoter var årsag til fiskeristrejken.

 

I 1980’erne havde især torskefiskeriet i Østersøen været med til at sikre mange fiskere økonomisk, men med kollapset af bestanden i starten af 1990’erne fulgte der drastiske ændringer.

 

”Kvoterne i den her periode blev reduceret meget kraftigt ikke kun i Østersøen, men også i indre farvande. De fiskere, der tidligere havde satset alt på torsk, var derfor nødsaget til at omstille deres fiskeri til andre arter. Sådan en omstilling var dog for mange fiskere meget dyr, og at der samtidig var nedgang i andre fiskerier gjorde ikke situationen bedre,” fortæller Søren Byskov, der er Seniorforsker og museumsinspektør på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg.

 

Overkapacitet

Situationens alvor var tydelig for alle.

Fiskeriet havde en overkapacitet, der på

ingen måde matchede de kvoter, der var

tilgængelige for fiskerne. Det gjorde ikke

situationen bedre, at den globale handel

med fisk oplevede en stor fremgang i

denne periode. Importen af fisk og

skaldyr medvirkede til, at priserne på de

danske fiskeauktioner faldt drastisk og

dermed fiskeriets lønsomhed.

 

Løsningen på strejken blev, at

daværende fiskeriminister Bjørn Westh

indgik en aftale med fiskernes

organisation om, at kutterejere kunne

omlægge deres dyrt forrentede lån til

lån med lavere rente, derudover blev der

afsat 50 millioner kroner til en omlægningsordning, der skulle give en reduktion i kapaciteten. Denne chance greb mange fiskere, da de så det som en unik mulighed for at komme ud af fiskeriet med skindet på næsen.

 

Fiskeri med underskud

For de fiskere, der ikke fik ophugningsstøtte, var der reelt set kun to muligheder, hvis ikke man havde orden i økonomien. Man kunne enten fiske med underskud eller fiske ulovligt. De fleste valgte den sidste udvej, og fiskerne var kreative til at omgå systemet. For eksempel så omskrev man overskydende fangster til andre fartøjer. I Esbjerg er der eksempler på, at industrifiskerne omskrev fiskearterne, så der i fartøjernes papirer stod en ikke-kvote art mens lasten reelt set var fyldt med kvotefisk. En anden mulighed var at fiske skuffefisk, der skal forstås som et system, hvor overskydende fangster blev noteret i papirerne og derefter opbevaret i skrivebordsskuffen, indtil der atter var kvoter at fiske på.

 

”Mange fiskere så sort fiskeri som både sidste og eneste udvej for at overleve og skaffe brød på bordet. For at sort fiskeri skal kunne foregå, kræver det, at der er en tilstrækkeligt stor fiskeriflåde, så der kun bliver taget stikprøver,” siger Søren Byskov.

 

At sort fiskeri er kendt som et 1990’er fænomen mener Søren Byskov skyldes flere ting.

 

”Efterhånden som fiskeriflåden bliver mindre, kontrollen bliver bedre og forsyningskæden bliver mere professionaliseret, kommer der også et øget fokus på kvalitet. I 1990’erne hvor alle fisk alligevel havnede i en frituregryde gjorde det ikke så meget, om fisken var blevet landet på den grå kaj eller købt ved fiskehandleren,” forklarer han.

 

Max Nielsen, der er ekstern professor på Institut for fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet er enig med Søren Byskov, om at det er et 1990’er fænomen.

 

” I gamle dage sagde man, at der til Skagen kun er en indkørsel, og der lå altid en mand med kikkert, hvis man så så fiskerikontrollen, så havde man et sæt afregningspriser, hvis de så ikke kom, så havde man så nogle andre priser. Men de relativt få fiskere der er tilbage tjener meget mere, så de har slet ikke behovet for at snyde,” siger han.

 

De mange historier om ulovligt fiskeri op gennem 1990’erne gav industrien et blakket ry, hvilket medførte, at det blev sværere at trække nye kræfter til. Derudover var det også  psykisk hårdt for fiskerne hele tiden at bevæge sig i en gråzone, hvor konfiskation og bøder konstant var en trussel.